Værdier og principper -Special Gruppeordningen Kastrupgårdsskolen (SGO-KG)
”Meningsfuldhed, formål og livsduelighed ligger os på sinde”
Tårnby Kommunes værdigrundlag
"I Tårnby Kommune er vi ambitiøse på alle børns vegne og ønsker, at vores børn udvikler sig til livsduelige og nysgerrige mennesker, der har mod på livet og har lyst til at lære gennem hele livet. Tårnby Kommune samarbejder på tværs af enheder sammen med forældrene, så vores børn og unge får de bedste betingelser for at tage en uddannelse og skabe en selvstændig tilværelse. Hvor de er stærke, sociale og robuste mennesker, der trives, tror på sig selv og tager ansvar for eget liv og for fællesskabet.
Hvad er en gruppeordning?
En gruppeordning er et skoletilbud for elever med særlige behov. Gruppeordningen er en del af Kastrupgårdsskolen, der er en almindelig folkeskole i Tårnby Kommune.
Som udgangspunkt følger gruppeordningen de samme regler for fag, timetal, mål, test, elevplaner og afgangsprøver som den almene undervisning. Eleverne undervises i grupper, hvor der tages højde for den enkelte elevs behov.
Gruppeordningen består af et E- og et F-spor, hvor eleverne er fordelt i grupper, som fungerer ligesom en klasse. Fordelingen ser således ud: Basisklasse 0.-1. klasse, indskoling 2.-3. klasse og 4.-5. klasse og udskoling 6.-7. klasse og 8.- 9. klasse. Gruppeordningen har en lærer- og pædagognomering, så det er muligt at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i det enkelte barns undervisningsbehov.
Der arbejdes med undervisningsplaner, og der arbejdes ud fra elevernes funktionsområder. Arbejdsmetoderne tilpasses, så eleverne kan klare sig bedst muligt fagligt og så vidt muligt bliver parat til afgangseksamen og/eller en ungdomsuddannelse UU-vejlederne udarbejder en samlet uddannelsesplan, i samarbejde med eleven, teamet og forældrene.
Undervisning og læring
Undervisningen i gruppeordningen lægger sig tæt op ad strukturer, som ses på resten af skolen og der deltages i de fælles traditioner på Kastrupgårdsskolen, f.eks. emneuger, praktikker, mærkedage, elevråd m.fl.
Undervisningen tilrettelægges efter en specialpædagogisk tilgang, hvor der arbejdes med særlige undervisningsmaterialer, undervisningstilgange og tekniske hjælpemidler, som kan støtte eleverne i den faglige og personlige udvikling.
Undervisningen er varieret og taler både til hoved, krop og sanser. Der er særlig fokus på den praksisnære undervisning, hvor man bruger alle læringskanaler. Kroppen og bevægelserne bruges til at fremme elevernes forståelse og dermed læring. Undervisningen kan se forskellig ud afhængig af, om det er indskolings- eller udskolingsgrupper. Der er dog en ensartethed i, at form, indhold, metode og tilgang altid er velovervejet og tilpasset den enkelte elev.
Prøver/eksamen:Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets fælles mål tilrettelægges den daglige undervisning.
Målet er, at eleverne afslutter deres skoletid med folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik mf. I fag eller situationer, hvor dette ikke er realistisk, laves en alternativ evaluering af elevens kompetencer inden for det/de konkrete fag.
Teamet vil løbende orientere herom.
Kompetencecenter ”Et tværfagligt samarbejdsforum”
Specialkompetencecenteret mødes hver anden uge, hvor teamene bland andet kan drøfte elevsager og få vejledning til det videre forløb. Nogle gange skal teamet tilbage i klassen for at prøve nye tilgange og metoder eller skifte syn på sagen. Andre gange indkaldes familien til et netværks-/handleplansmøde.
Formålet er at have en fast systematik for det skærpede samarbejde mellem PPR-teamet (pædagogisk psykologisk rådgivning) og det pædagogiske personale på E og F-sporet.
PPR-teamet består af forskellige faggrupper; psykolog, logopæd, undervisningskonsulent.
Rådgivere fra Familieafdelingen kan inddrages i samarbejdet med den enkelte familie. Praktikvejleder: SGO har deres egen praktikvejleder, der arbejder for at skabe et godt samarbejde med lokale virksomheder. Nogle elever har i kortere eller længere perioder brug for et alternativ til den traditionelle skolegang, hvor praktik vil være et fint alternativ.
Det pædagogiske fundament
Meningsfuldhed (fokus på hensigten og ikke alene på handlingen)
Vi ved at børn er intentionelle, at der er en hensigt med al adfærd. Når vi møder adfærd, som vi ikke forstår umiddelbart, så skal vi undersøge den. Hvis vi udelukkende reagerer på adfærd, kan vi komme til at misforstå barnet.
Aktioner og kompensation
Læring er både den skolefaglige læring, personlige og sociale læring såvel som sanselig og kropslig læring. Læringsaktiviteter bliver gennemført med henblik på, hvordan vi støtter eleven bedst muligt og kompenserer for barnets nedsatte funktionsevne.
Optimale frustration (forstyrrelser skaber udvikling)
Optimal frustration skal forstås som en ”tilpas forstyrrelse” eller ”zone for nærmeste udvikling”. Det ses det som et sundhedstegn at kunne udholde det stillede krav og dermed frustration et øjeblik, for så at gå tilbage til det velkendte.
I den pædagogiske praksis arbejdes med stressreduktion, visuel struktur, forudsigelighed og tydelighed som kernebegreber, men der tages altid afsæt i den enkelte elevs behov og nærmeste zone for udvikling.
Alle undervisere har kendskab til såvel specialpædagogisk som forstærket almen pædagogik og udviklingspsykologi. Der arbejders bl.a. med:
· Tegneseriesamtaler: Understøtter elevens mentaliseringsevne
· Sociale historier: Kan støtte eleven til at indgå i forskellige sociale situationer.
- Visuel struktur/dag: Hjælper med at få struktur og forudsigelighed.
· Bagdøre: Aftaler lavet med eleven i ”fredstid”. Hvad kan han eller hun gøre, når rammen bliver svær.
· GDD/Daghjælper: Hjælper med at få struktur og forudsigelighed.
· Pralebog/Den gode historie: Et redskab til at få hånd om sin selvfortælling og opbygge selvværd.
Principper for skole- og hjem samarbejde
På E og F-sporet arbejdes vedvarende med at skabe et stærkt og godt skole-hjem-samarbejde til gavn for skolens børn og deres personlige, sociale og faglige udvikling.
Skole-hjem-samarbejdet er et bærende element for gruppernes fællesskab og et bærende element i elevernes udvikling og læring. Et godt og trygt socialt liv i klassen, på skolen og i fritiden er vigtigt for at lære.
Alle forældre kan bidrage positivt til, at deres børn får en god skolegang.
Et godt skole-hjem-samarbejde skal understøtte, at:
· Forældre ses som en ressource i forhold til samarbejdet om deres barn
· Forældrene involveres i skolens og elevernes hverdag
· Forældrene får medansvar for deres barns skolegang og fritidstilbud
· Forældrene får tilstrækkelig information til at kunne være en aktiv part i børnenes læring, trivsel og udvikling
· Forældrene kan være med til at sikre gode overgange
Aktiviteter, der skal understøtte det gode samarbejde:
Årlige skole-hjem-samtaler. Disse samtaler afholdes i forbindelse med udarbejdelse af elevhandleplaner i efteråret og i foråret. Herudover vil der være samtaler efter behov.
1-2 årlige forældremøder med gruppens team.
"Forældre-morgenkaffe". Forældrene får ved disse lejligheder mulighed for at møde de ansatte, også dem, de ikke møder i det daglige. Ligeledes er der mulighed for, (hvis det er hensigtsmæssigt for barnet), at følge en morgen i klassen og at være med på sidelinjen i undervisningen.
Der arbejdes på, at der i løbet af skoleåret kan tilbydes 2-4 forældre-caféer, hvor emner af interesse for forældregruppen tages op til gensidig inspiration og sparring. Temaer og oplæg kunne være ex. Teenager og venskaber, nyeste viden inden for specialområdet.
Kontaktforældre og arbejdsområde: Se skolens aula-hjemmeside
Kommunikation
Al kommunikation mellem forældre og skole tager afsæt i en forståelse af, at alle har samme mål: Den bedst mulige udvikling for hvert eneste barn på E og F-sporet. Derfor bærer kommunikationen på skrift og i tale præg af at være åben, ærlig og med ”god tone”, gensidig respekt og anerkendelse.
Procedure for kontakt i hverdagen:
På E og F-sporet anvendes AULA til kontakt og information mellem skole og hjem. Beskeder mv. besvares af en fra teamet i løbet af 1 – 3 hverdage.
Kommunikation om børn foregår, hvor der ikke er tilstedeværende børn.
Hvornår ringes der hjem?
Hvis barnet har haft en svær dag (eksempelvis været ulykkelig, kommet til skade, været voldsom i sin adfærd, forladt skolen uden aftale eller virket syg), ringer vi til forældrene.
Forventninger til hinanden
For at sikre, at der skabes den bedste skole og fritidstilbud til børnene, har skole og forældre gensidige forventninger til hinanden.
Kastrupgårdsskolen forventer, at forældrene:
Udviser positiv interesse for barnets skole og fritid og medvirker til løsning af eventuelle udfordringer
Er aktive, deltagende og holder sig orienteret via Aula
Giver besked om barnets fravær til team og SFO, og selv afbestiller kørsel der hvor den er bestilt
Deltager i forældremøder, skole-hjemsamtaler og andre arrangementer på skolen
Forældre har ansvar for følgende punkter:
Børnene møder til tiden
Børnene møder veludhvilede i skolen og har frokost med
Tjekke skoletasken for eventuelle sedler og breve
Børnene har deres skolesager i orden (penalhus, bøger, gymnastiktøj mm.)
Børnene er klædt på efter vejret.
Forældrene forventer/kan forvente, at Kastrupgårdsskolens gruppeordning:
Er med til at skabe et skole-hjemsamarbejde, hvor barnets læring, udvikling og trivsel er i centrum
Tager ansvar for barnets udvikling og læring, udfordringer, sorger og glæder, når barnet er på skolen
Har en anerkendende tilgang til samarbejdet og inddrager forældrene som ligeværdige parter
Skaber et differentieret skole-hjem-samarbejde, der tilpasses den enkelte families ressourcer
Har tydelige og konstruktive krav til forældre og børn
Beliggenhed
Skolen er centralt beliggende i Tårnby i et skønt grønt område, tæt på alle idrætsfaciliteter, hovedbiblioteket, strand og rådhuset. Skolen er en stor skole og rummer 700 elever, SGO´ lokaler er fordelt rundt på skolen.